|
|
Inkjet printere virker ved at bittesmå dråber af farveblæk sprøjtes ud på papiret
gennem dyser i
print hovedet, så billedet dannes.
Der er fire forhold af betydning for kvaliteten af et stykke computergrafik + to forhold
at forholde sig til:
1. Printeren
2. Metoden / teknikken, der bruges til at
sprøjte dråberne ud med – herunder også størrelsen
og mængden pr. areal
og sekund af de enkelte dråber
3. Blækket
4. Papiret
5. Monitorskærm ~ farver
6. Begrænsninger
Ad 1: Printeren
Om printerne kan man generelt sige, at jo dyrere, printeren er, jo bedre kvalitet har den.
Printerne
kan være beregnet til udskrivning på forskellige papirstørrelser: normalt A4, men også
i A3 eller
A2, og enten på ark eller fra papirruller. Hertil kommer, at printerne ofte er beregnet
til forskellige
opgaver: Ganske "gemen" udskrivning af dokumenter o.l. eller udskrivning i
fotokvalitet eller
udskrivning i "fine art" grafisk kvalitet.
Værkstedets to printere Epson 2100 og Epson 4000 er to avancerede printere af den sidste
type til
udskrivning på henholdsvis max. Super A3-ark og max. Super A2 ark eller fra ruller.
Ad 2: Metoden / teknikken
Enkelt udtrykt, så anvender inkjet printere dyser (stråleåbninger) i blækpatronens
"hoved" til at
sprøjte millioner af lillebitte små dråber af blæk på trykpapiret ud fra to
teknologier: continuous flow
og drop-on demand, hvor den sidste teknologi i dag er den fremherskende.
Når denne teknologi kaldes drop-on-demand skyldes det, at kun de minimale dråber, der er
nødvendige for at skabe billedet, produceres, en ad gangen. Det sker i dag væsentligst
gennem et
af to systemer: Bubble systemet eller Micro Piezo systemet.
Bubble systemet (der er udviklet af Canon) benytter trykket fra bristende bobler
af opvarmet blæk
til at "affyre" blækket. I Micro Piezo systemet (der primært er
udviklet af Epson) får elektriske
ladninger der passerer gennem piezo elementer bag dyseåbningerne elementerne til at
"vride"/vibrere og hjælpe til at "affyre" blækdråberne.
Opvarmningen ved Bubble systemet belaster både varmeaggregat, blæk og hoved, og har
derfor
en begrænset levetid.
Et Micro Piezo print head er mere akkurat og robust og har, hvis det ikke udsættes for
misbrug,
ubegrænset levetid. Hertil kommer, at teknikken giver mulighed for at variere de
mikroskopiske
blækdråbers størrelse og dermed mængde – og alt andet lige må man sige, at jo
mindre dråberne
er og jo flere, der kan være på et givet areal, jo bedre farvetone graduering får man
og dermed en
superb billedkvalitet.
Epson har udviklet denne teknik til sine avancerede printere med Micro Piezo print heads
og
kalder teknikken for "Variable-Sized Droplet Teknology". Man arbejder
med tre mikroskopiske
dråbestørrelser: 1.5 picoliter, 3 picoliter og 7 picoliter (én picoliter er én
trillionte del af en liter) fra
hver af de180 dyser med en diameter på kun 20 micrometer (én micrometer er én
milliontedel af
en meter), der er for hver af de 8 farver i printeren. De krystalliske Piezo-elementer er
placeret på
bagsiden af hver eneste af 1.440 (180 x 8) dyser, og hver eneste element kan, når en
elektrisk
ladning tilføres, udføre 10.000 mikro-vibrationer pr. sekund og få hver enkelt dyse til
at sprøjte lige
så mange blækdråber (af varierende størrelse) ud.
Begge værkstedets Epson printere har Micro Piezo Print Heads og arbejder efter
Variable-Sized
Droplet teknologien, hvilket i kombination med det hertil specielt udviklede blæk, Epson
UltraChrome K3 Ink, skulle sikre den bedste billedkvalitet
Ad 3: Blækket
Kvaliteten af et tryk hænger også sammen med blækkets kvalitet og antallet af farver
blæk,
printeren benytter. I almindelige printere vil det i reglen være fire farver (inklusiv
sort), og ofte
samlet i én patron. I lidt bedre printere, vil der være én blækpatron pr. farve og i
lidt bedre igen vil
der være fem patroner, idet der vil være to sorte.
I avancerede printere som værkstedets Epson 2100 er der 7 blækpatroner (cyan, lys cyan,
magenta, lys magenta,gul, light black og matte black) og i 4000 er der 8 blækpatroner.
Den avancerede "Variable-Sized Droplet Technology" og brugen af Micro
Piezo Print Heads stiller
store krav til blækkvaliteten, og Epson har, som nævnt ovenfor, udviklet en
pigmentbaseret blæk
UltraChrome K3, der specielt er beregnet til de krav teknologien stiller.Hertil
kommer, at
UltraChrome K3 har en naturlig længere holdbarhed, reagerer mindre ustabilt på
forskellige typer
coating (se efterfølgende) og mere resistent over for vand og således give længere
holdbarhed
med en større variation af coated papir end andre blæktyper og skulle - alt andet lige
– kunne have
en holdbarhed på mere end 100 år ved arkivering, men holdbarheden af det færdige tryk
afhænger
desuden af det papir, der trykkes på og af den måde, det behandles og arkiveres på.
Det turde være klart, at for at undgå problemer med de to printere må kun disse
originale
blækpatroner benyttes i printerne.
Ad 4: Papir
Alt andet lige afhænger kvaliteten af et grafisk værk trykt på inkjet printere også af
papiret.
Her må jeg henvise til den af værkstedet udarbejdede redegørelse vedr. papir til inkjet
printere.
Igen må vi sige, at den avancerede "Variable-Sized Droplet Technology" og
brugen af Micro Piezo
Print Heads stiller meget store krav til papirkvaliteten og –type.
Derfor må der kun bruges coated papir og kun én af de tre typer Epson papir,
værkstedet har
anskaffet: Epson Archival Matte, Epson Watercolor Radian White og Epson Velvet Fine Art
Paper!
Uncoated papir som f.eks Fabriano, Zerkall og lignende må ikke bruges
i værkstedets to
avancerede printere. For det første giver den porøse overflade tryk, hvor farven
risikerer at "bløde",
"flyde ud", stå uskarpt og gengives dårligt og ukorrekt (se bilag: illustr. 2,
3 og 4). For det andet – og værre endnu -
ødelægger det printeren, fordi det er fuld af løse fibre / fint støv
(se bilag: foto 1), der tilstopper de meget
følsomme print-hoveder med de mange mikroskopisk små dyser, og det kan også blokere for
papirets fremføringsmekanisme, Er papiret meget ujævnt, usmidigt og/eller tykt eller har
„revet"
kant(er), kan det sætte sig fast i printeren, og det kan forårsage "head
strikes": printhovedet
rammer direkte papiret og ødelægges.
Ad 5:
Monitorskærm ~ farver
Selv om monitorsskærmen er korrekt kalibreret, så vil farverne altid stå
skarpere og klarere på skærmen.
Det gælder især blå, grøn, rød og gul.
Ad 6:
Begrænsninger
Enhver grafisk teknik har sine begrænsinger. Det gælder også pigment inkjet teknikken, der benyttes i de
mere
avancerede inkjet printere som grafisk værksteds. Det gælder især billeder med meget store sammenhængende
og meget farvemættede flader.
Udprintning af sådanne billeder vil næsten uværgeligt føre til, at en større eller
mindre del af printernes mikroskopiske dyseåbninger klokker til med det resultat, at der
i trykket af de
sammenhængende, farvemættede flader (men også i resten af trykket) kommer
"streger". Selv om printerne er
progrmmeret til med mellemrum selv at rense dyseåbningerne, er det her nødvendigt at få
foretaget en rensning,
der dog højst sikrer, at det efterfølgende tryk bliver nogenlunde. I værste fald vil
også det næste tryk - trods rensning -
blive med striber, og man kan blive nødt til at konstatere, at det pågældende billede
ikke egner for denne
trykteknik! (Hertil kommer, at enhver "tvungen" rensning koster dyrt i forbrug
af blæk).
Torben Søborg, januar 2006
PS: Se også redegørelse om computerbaseret digital
grafik: holdbarhed, papirtyper m.m. [click]
BILAG
1. Foto af fibre/støv børstet af et ark Fabriano
uncoated papir (foto: TS)
2.. Udflydende + tab af skarphed, klarhed og tæthed
på uncoated papisom f.eks.Zerkall, Fabriano og lign.
3.. Skarp afgrænsning af blækdråberne på coated
papir
2.
3.
4. Tryk på uncoated papir - forstørret -viser
udflydende tryk og tab af skarphed/klarhed, fordi blæk trænger ind i
papirfladen, hvilket fører til dårligere billedkvalitet
|