Retur til
           Nyhedsbreve

 

 

logo-banner-4.jpg (10196 bytes)

 

Nr. 3 - 18. oktober 2006

 

NB: Modtager du Nyhedsbrevet pr. e-mail, og er dit mailprogram ikke indstillet, så du kan se billederne i dette nyhedsbrev, kan du gå Ind på www.grafisk-kunst.dk/nyhedsbrev-2.htm  og se det med billederne (eller prøv at højreklik på rammen uden billede og klik så på Vis (eller: Hent) billede).

 

  

De ”ungarske specialiteter”

 

maribo-7.jpg (14050 bytes)   maribo-6.jpg (6857 bytes)

 

 

Billederne her er fra ferniseringen fredag den 6. oktober på Lolland-Falster Stiftsmuseum i Maribo af grafiske værker fra kunstnerkolonien i Makó 1978-90. Det var en tæt og fin udstilling, ophængt af Grafisk Værksted i to velegnede lokaler stillet til rådighed af Stiftsmuseet. På det første billede ses fra venstre Annette Nisbeth, formand for Uddannelses- og kulturudvalget i Storstrøms Amt, Jørgen Lykke Madsen, kulturkonsulent i amtet (fra 2007: i Ny Næstved Kommune), Zsuzsanna Gál, kontoret for udenlandske anliggender i Csóngrad Amt og tolk, Pál Halmágyi, direktør for Jószef Attila Museet og medlem af byrådet i Makó og Ildikó Karsai, deltagende kunstner og kunstkonsulent i Makó – på det andet billede ses Zsuzsanna Gál og Attila Tóth, kulturkonsulent for Csongrád Amt.

 

maribo-2.jpg (7601 bytes)     antal-lux.jpg (5827 bytes)       

 

Til venstre et blik ind i det ene udstillingsrum og til højre to billeder af Antal Lux.

   

 

 

Rejsen til Magyaeorszag

Som nævnt tidligere var Jørgen Bundgaard Toft inviteret til Ungarn. Han beretter herom:

 

At komme til Ungarn fuldstændig uforberedt, var en næsten surrealistisk oplevelse. Det begyndte i lufthavnen i Budapest, jeg havde forinden fået at vide at en mand ville stå i ankomsthallen med et skilt hvorpå mit navn stod skrevet, men der var bare det ved det at min bagage var kommet på afveje, og jeg derfor kom noget senere, faktisk allersidst ud i hallen, og den gode mand med skiltet var på vej ud i den tro at jeg nok slet ikke var med. Forbindelseskonsulenten var allerede ude på parkeringspladsen, i sidste øjeblik fik jeg øje på skiltet med mit navn på, ligge på gulvet, og går så derhen. Lykkeligvis kom vor mand tilbage efter sit skilt, og endelig var der kontakt. Det var et spørgsmål om minutter, ellers havde jeg selv skulle finde vej til Csongrad 130, km. Længere mod syd uden at kunne ét ord ungarsk, det ku´ bli´ svært.

 

 Small03-B.jpg (9641 bytes)     Small07-B.jpg (15903 bytes)

    

 Skulpturpark og atelierer, kunstnerkolonien, Csongrad

 

Så gik det pr. bil med chauffør og dennes kone ned til kunstnerkollektivet, som lå ca. 3 km uden for Csongrad. En modtagelseskomite stod klar til at modtage den efterhånden noget forvirrede kunstner fra det høje nord. Vi fik en lille (eller var det en stor?) velkomstdrink og jeg fik et værelse som jeg skulle dele med Stefan en tysk kunstner, han var endnu ikke ankommet så jeg havde det for mig selv, men nu trængte jeg også til en ordentlig siesta og sov da også på mit grønne øre til kl. 20.00  hvor jeg blev vækket af én der råbte mit navn med kraftig stemme og accent, var det nu også mit navn der blev råbt? Nå men op kom jeg da, lidt fortumlet og så var det ned til spisning og fest.

 

24 kunstnere med hver sin drøm i sit hoved, så snakken gik på dette sælsomme blandingsprodukt med lige dele engelsk tysk fransk suppleret med modersmålet, hvad det end måtte være, men det forhindrede os dog ikke i at feste på livet løs. Hen på de små timer opstod en trang til komme i gang med hvad der skulle vise sig at være et årligt ritual, nemlig at drage til fods ned til et klokketårn ca. 1 km, fra kollektivet, det var blevet bygget af tidligere Plein Air deltagere inklusiv klokken som var støbt på kollektivet ligeledes tømmerkonstruktionen, Vi nåede frem til klokken der stod lige midt i en rundkørsel. Vi dansede og sang rundt om klokketårnet og der blev ringet kraftigt med klokken, så kraftigt at politiet til sidst mødte op og bad om at få ro, og det fik de så. Det viste sig så senere at det samme skete hver gang kunstnerne fra Plein Air boede på kollektivet. Jeg tror politiet havde en hvis forståelse for de gode kunstneres trang til at udtrykke sig.

 

Forsættelse følger i næste nyhedsbrev.

                                                                      Jørgen Bundgaard Toft. Ungarnsfarer

 

 

 

Opdatering af website oplysninger

Hvert medlem af Grafisk Værksted har deres egen side på Værkstedets website: www.grafisk-kunst.dk . Man finder siden ved at gå ind på ”Medlemsliste” og klikke på navnet. På siden er dels oplysninger om adresse, uddannelse, medlemskaber m.v. og en udstillingsliste. Hertil kommer gengivelse af 2-3 grafiske værker,

 

Bestyrelsen vil gerne meget kraftigt opfordre medlemmerne til at opdatere oplysningerne, ikke mindst udstillingslisten!  Det kan ske enten ved at e-maile oplysningerne til Værkstedets webmaster Torben Søborg, grafisk-kunst@mail.dk (mærk mailen: Opdatering) eller sende dem med almindelig post til Torben Søborg, Themstrupvej 36, 4690 Haslev.

 

 

Bogprojektet

Næstved Museum vil gerne arrangere en udstilling med bogprojektet i Boderne i oktober 2007. Vi minder om, at deadline for aflevering af materiale er den 1. november 2006.

 

 

Bestyrelsesmøder

Næste møde er den 25. oktober

 

 

grafisk værksted \ NÆSTVED

Sygestalden 15 C

Grønnegades Kasernes Kulturcenter

4700 Næstved

www.grafisk-kunst.dk

grafisk-kunst@mail.dk

55.73.7578 + 61.10.97.41 (Jan Kiowsky, værkstedsleder)

Red.: Torben Søborg, 18. oktober 2006